Hver vinter har jeg besøg af de små, livlige halemejser i haven. De er som ingen andre.
Små hvide spurvefugle, der vimser rundt med en lang hale og et kort, but næb. Trods navnet “mejse” hører den ikke til vores andre mejser som musvitten og blåmejsen. Halemejserne er deres egne og udgør en selvstændig familie i fugleverdenen.
Om vinteren kan de lokkes til foderbrættet da naturen på denne tid er sparsom med insekter og edderkopper. De flyver gerne til mejsekugler.
I meget kolde vintre i Norge og Sverige trækker de nordiske halemejser mod syd og kan derfor opleves hyppigt i Danmark. I de senere år har jeg jævnligt oplevet halemejser i haven – også om sommeren. Jeg er overbevist om at jeg har et ynglepar i den del af haven, der er tilvokset med løvtræer og vedbend. Vi har tidligere haft ynglende halemejser i en tæt taks i haven.
Halemejser kan begynde redebygningen ret tidligt. Allerede sidst i februar. Vær derfor opmærksom, hvis du beskærer eller fælder træer og buske.
Edderkopper er vigtige for halemejsen
Reden er kugleformet og bygget af mos og lav. Imponerende nok så bruger halemejserne også spindelvæv til at bygge reden med. Halemejsen er en fugl, der i flere sammenhænge er afhængig af edderkopper. Det er værd at tænke med, hvis du ikke er så glad for havens edderkopper.
Halemejser går ikke i redekasser, så det hjælper desværre ikke at sætte redekasser op. Derimod er en have med lidt tæt buskads og tætte løvtræer mere interessant for halemejsen. Derfor er halemejsen heller ikke en typisk ynglefugl i de fleste haver. Dog kan man være heldig – ligesom mig, at have besøg på foderbrættet.
Der er 7-8 arter af halemejser på verdensplan, hvor kun en art findes i Danmark. Til gengæld optræder arten her i landet i to racer, da vi ligger midt i overgangszonen for de to racer; den nordlige og den sydlige halemejse.
